Parterapi - Djursland

Imagoterapi, er som parterapi effektivt i forhold til :

  • Parforhold der er kørt fast, hvor skænderierne tager overhånd
  • Hvor der er tale om utroskab
  • Hvor I er blevet enige om at ville skilles og gerne vil have hjælp til at komme videre bedst muligt, både af hensyn til Jer selv og eventuelle børn.
  • Parforhold, hvor den ene eller begge kommer fra hjem, hvor der har været misbrug af alkohol, vold eller måske sygdom.
  • Parforhold, hvor du oplever din partner vælger noget andet end dig, f.eks arbejde, fritid, børn, venner osv.
  • Parforhold, hvor seksualiteten er sat på vågeblus eller der er forskellige ønsker.
  • Parforhold, hvor I gerne vil udvikle Jer og have mere nærvær, liv og glæde.
  • Parforhold, hvor den ene af Jer er syg, uanset om der er tale om psykisk sygdom eller om fysisk sygdom.
  • Par der har adopteret.
  • Hvis du selv eller din partner er adoptivbarn.

Når forelskelsen har lagt sig og hverdagen kommer, opdager vi, at vores partner også har sider vi ikke synes om. Vi kan komme til at synes det er ham / hende der skal laves om.

Det er her udviklingen ligger. Ved at få kigget om bag ved og finde ud af, hvad det er der generer og hvorfor.

Udgangspunktet for mig er, at der bag enhver frustration ligger en længsel. Det, der frustrerer os hos vores partner, er samtidig en udviklingsgave til os selv.
Det kræver mod og tillid, at møde disse skyggesider i vores parforhold og hos os selv.
Nogle gange er vi blevet sårede af vores partner, nogle gange skal vi tilgive og strække os for at få det vi har mest brug for selv, det er udvikling.
Imagoterapi tager udgangspunkt i, at vi hver især har en god grund til at opleve verden som vi nu gør. Jeg på min måde, du på din OG ingen af os er forkerte!
Udviklingen ligger bl.a. i at komme ind bagved mønstrene og se, hvad der ligger til grund, og få en dyb accept af at du er helt som du skal være.
Metoden jeg anvender kan være forskellig fra gang til gang og det er hver gang en individuel og aktuel vurdering om det er Krops- og Gestaltterapi, Imagoterapi, Holding, Kognitiv terapi eller lidt af hvert.

80-90% af de negative reaktioner vi oplever i forhold til vores partner stammer fra os selv. De sidste 10-20% kommer reelt fra vores partner. Ved hjælp af vores partner kan vi blive bevidste om vores eget og komme om bag ved egne mønstre. Igennem dette, kan vi udvikle os og vokse, så vi selv og vores partner, kan blive hele og tilfredse i og med livet.

I vil komme til at lære at tale sammen på en konstruktiv måde. I vil begge komme til orde og I vil få redskaber, så I vil udvikle Jer som individer og som par.

Jeg benytter mig af spejling, det er også det fænomen børn anvender når de ser, hvad forældre gør og efterligner, det giver en særlig følelse indeni at opleve og mærke, hvilken betydning det vores partner fortæller os, har. Ofte når vi kommer i konflikt skyldes det, at vi tolker noget vi hører og selvfølgelig reagerer på det. Når vi lærer at lytte og får en dybere forståelse af, hvad vores partner gerne vil have vi hører, opløser der sig meget og vi bliver mere tilfredse.

 

"Husk - Det er aldrig for sent"