Ved at give medarbejderne en latterseance bliver produktiviteten øget og medarbejderne mindre syge.
Det skaber positiv energi og glæde og jeg kan tilbyde at lave latterkurser, som står alene, eller jeg kan tilbyde virksomheder at lave latterkurser i forbindelse med kurser i f.eks. konflikthåndtering og samarbejdsånd.
Inden kurset vil jeg sammen med den nærmeste arbejdsleder beskive situationen, der skal løses op for, så både medarbejdere og ledelse bliver tilfredse efterfølgende.
|
|
Jeg kan tilbyde latter til produktionsvirksomheder, kontormiljøer og skoler eller børnehaver, hvor enten medarbejdere eller børn / unge har lyst til at få et kursus i at genfinde det indre legebarn.
Det er helt seriøst, idet det er videnskabeligt dokumenteret, at latter og arbejdsglæde skaber mindre stress og mindre sygdom, ligesom det øger effektiviteten blandt medarbejderne.
Udgifterne til kurset tjener sig således ind igen og det holder over tid. Det kan anbefales at gentage kurset efter ca. 3 mdr. for at få det rigtig godt implementeret, men så er virkningen også målbar over længere tid.
|